Mur- og tagprodukter: Mur- og tagdetaljer  
Indtast et søgeord
Tilbage til forsiden
Sitemap: Sitemap
Printervenlig side Printervenlig side

U-værdi i nybyggeri

I forbindelse med de skærpede krav til bygningers energimæssige ydeevne, bliver der ofte fremsat udtalelser om krav til U-værdi i nybyggeri. De specifikke krav til den enkelte konstruktionsdel findes i Bygningsreglementets afsnit 7.3.2, og skal primært sikre komfort og fugtsikkerhed (undgå kondens på overflader). Der er ikke problemer med at overholde disse krav for en 41 cm hulmur, og det bør kraftigt overvejes, om det er nødvendigt at øge murtykkelsen, for at opnå den optimale balance mellem det samlede energibehov og det indvendige areal, i samspil med de øvrige konstruktioner.

Konstruktionsdetaljer i arkiv

Da murdetaljerne første gang blev lanceret, var 35 cm hulmur standard. Disse detaljer er primært relevante i forbindelse med renovering, tilbygning eller andre særlige tilfælde. Derfor kan tegningerne stadig hentes fra denne side, men det kræver et aktivt tilvalg i menuen.
I menubjælken over tegningerne skal der sættes √ i feltet ”Medtag eksempler med højere U-værdier”.
Så vil tegninger med 35 cm hulmur, samt visse andre tegninger med højere U-værdier, blive vist, sammen med en følgetekst:

”NB! -Bemærk dårlige energidata for denne konstruktion”

Bemærk at disse tegninger ikke er opdateret efter 2006.



Udarbejdet af Teknologisk Institut, Murværk for KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN AF 1893
Kontakt webmaster | Ansvar